Selvom foreningen på Ørnegårdsvej fik lavet nye VVS-installationer for under 15 år siden, skal der nu igen foretages en større VVS-opgave i bygningen.

De valgte overgangsfitting er nemlig produceret i messing, og dette valg er desværre uhensigtsmæssigt, sat i kombination med rustfrie stålrør. Messingen er nemlig begyndt at blive nedbrudt.

Øens VVS Entreprise A/S skal derfor udskifte de pågældende messingfitting med rødgodsfittings.

Fænomenet kaldes interkrystallinsk korrosion og skyldes kort sagt en kemisk nedbrydning af materialer. ⚗️

Især i hovedstadsområdet kan dette problem opstå. Vandkvaliteten i Danmark varierer nemlig, og nogle steder er vandet blødt, mens det andre steder er hårdt. 💦

Hårdt vand indeholder store mængder salte og har derfor en højere ledningsevne end blødt vand. Den højere ledningsevne øger risikoen for at kromkarbiderne samler sig og danner interkrystallinsk korrosion. Problemerne med interkrystallinsk korrosion ses derfor især i hovedstadsområdet, men kan også findes andre steder i landet.

Disse ødelæggelser på rørene kan føre til pludselige brud og lækager, som kan have store følgeskader.

Ofte vælges fittings af messing fordi de har laveste omkostningspriser. Men når det forårsager lækager, bliver det altså hurtigt meget 𝗵ø𝗷𝗲 omkostninger, det har til følge.

Siden 2009 har Force Technology anbefalet, at man anvender alternative materialer, som rødgods eller rustfrit stål til ventiler og fittings, når man udfører brugsvandsinstallationer i risikoområderne.

Hos Øens VVS Entreprise har vi respekt for vand og vandkvalitet. Vi går derfor højt op i at uddanne os inden for de nyeste vejledninger og optimere vores kvalitetssikring:

Derfor…

  • Er vi altid omhyggelige i udvælgelsen af rør og fittings
  • Stiller vi krav til materiale-leverandøren om dokumentation for produkternes egnethed i forhold til vandkvaliteterne i det pågældende forsyningsområde
  • Rådgiver vi vores kunder i, hvorfor vi vælger løsninger som ikke er baseret på laveste anskaffelsespris men bedste driftssikkerhed
  • Orienterer vi os om vandets kvalitet målt ved indgangen til matriklen
  • Sikrer vi os, at der er bevægelse i vandet helt frem til fjernest liggende tapsted.

Ydermere er vi medlem af Dansk Drikkevandskontrol, da vi ønsker at være med til at forbedre standarden for bygningers vandinstallationer.

Vi glæder os til at hjælpe Ørnegårdsvej med at få deres VVS-installationer på rette køl. Men som vi altid siger:

Lad os gøre det rigtigt fra start! 👊

Photo credit: Dansk Drikkevandskontrol