A4 Arkitekter og Øens VVS Entreprise arbejder igen sammen om det renoveringsprojekt. (se projekt)
Det er godt at arbejde sammen med A4 Arkitekter; ”de ved, hvad de har med at gøre i en renoveringssag og de har gode medarbejdere, processer og systemer” udtaler projektleder Jakob Schouw Pedersen fra Øens VVS Entreprise. ”og så kommer et projekt altid bedre fra start, når man kender hinanden”, fortsætter han.
Denne gang arbejder de to parter sammen om at skifte vandinstallationer og afløbsinstallationer på Elbagade på Amager. Den ældre ejendom fra 1934 på Elbagade er en veldrevet andelsboligforening med ca. 60 boliger og arbejdet afsluttes til april næste år.
Det gode samarbejde resulterer også i, at der fælles tænkes om løsningerne i projektet. For at gøre projektet mindre belastende for andelshaverne både tids- og beløbsmæssigt, er projektet ændret til in-liner-system, så man undgår at komme til at miljørenovere på loftet – og der er tænkt fleksible løsninger på beboernes pulterrum i kælderen.