En nyudviklet BeboerApp skal være kommunikationsplatform til beboerne i Sandalsparken mens Øens VVS Entreprise skifter deres kældervandledninger.
”Vi går fra papirkommunikation til kommunikation via beboernes telefoner”, siger projektleder Mathias Jakobsen fra Øens VVS Entreprise. Mathias er idémanden bag beboerAppen, og har været med i udviklingen. Han glæder sig vi til en mere aktuel og målrettet kommunikation med beboerne i Sandalsparken.
”Tidligere løb jeg rundt i beboernes postkasser med fysiske varslinger om f.eks. en midlertidig vandafbrydelse, men nu får beboeren en SMS om, at der ligger en elektronisk besked i BeboerAppen, og kan umiddelbart orientere sig. Uanset om beboeren er hjemme eller ude”, glæder Mathias sig.
Øens VVS Entreprise vil fremover gratis tilbyde bygherre på alle renoveringsprojekter denne service.