Nyt spændende campusmiljø med boliger og erhverv i Københavns Sydhavn

På A.C. Meyers Vænge arbejder MT Højgaard med at udvikle området med udgangspunkt i et ønske om at opføre boliger og erhverv, der skaber sammenhæng mellem eksisterende bolig- og erhvervsbebyggelser samt Aalborg Universitet København (AAU Cph). Resultatet bliver et nyt kvarter, der vil bidrage med masser af liv og intensitet til området.

Det glæder os, at vi nu får mulighed for at fuldende udviklingen af området ved at opføre dette tætte og grønne boligkvarter i et spændende campusmiljø tæt på Aalborg Universitet i København og den kommende Metro i Sydhavnen, siger divisionsdirektør i MT Højgaard, Christina Jørgensen.

Bebyggelsen består af i alt 176 boliger med både rækkehuse og lejligheder, samt af et mindre antal butikker primært centreret omkring kvarters-pladsen i syd. Fra nord til syd er anlagt et grønt strøgforløb, mens bebyggelsen fra øst til vest brydes af en grøn kile med gang- og cykelruter til Teglværks- og Sluseholmen.

2018-02-21T14:57:54+00:00